En psykiatrisk patient i Norge har med en kniv dræbt en 58-årig norsk politibetjent, da betjenten skulle afhente patienten til indlæggelse.
Gerningsmanden befinder sig ifølge norsk politi stadig i sin lejlighed, hvor drabet fandt sted. Det har ikke været muligt for politiet at komme i kontakt med manden. Der er også blevet skudt med tåregas ind i lejligheden, men uden effekt.
Mordet fandt sted i byen Mo i Rana i Nordland. Politimanden blev kørt med ambulance til et lokalt hospital, men blev erklæret død ved ankomst.
På et pressemøde onsdag aften bekræftede norsk politi, at gerningsmanden er psykisk ustabil og stofmisbruger. Politiet beskriver ham som farlig og muligvis bevæbnet med et skydevåben.
Ud over den dræbte betjent var der også en kvindelig betjent med ved afhentningen af den psykiatriske patient. Hun kom uskadt ud af lejligheden.
Den dræbte politimand er identificeret som den 58-årige Olav Kildal. Han efterlader sig en forlovet og to børn.
Omkring 20 af politiets indsatsbetjente har omringet huset, hvor drabet fandt sted. Ifølge avishjemmesiden RanaBlad.no stormede politiet tidligere på aftenen huset, hvor drabet fandt sted, og evakuerede én person.
Der er frygt for, at manden er bevæbnet, da han har indregistreret et våben.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie