Terrorbomben i Oslo har gjort store dele norske regering hjemløs, men alligevel ønsker landets centraladministration at blive i centrum af hovedstaden, skriver avisen Dagens Næringsliv.
- De mest aktuelle af de ejendomme, vi er blevet tilbudt, ligger centralt i Oslo, relativt kort fra de nuværende lokaler, siger kommunikationsdirektør Hege Njaa Rygh i Statsbygg, der svarer til Slots- og Ejendomsstyrelsen i Danmark.
Indtil videre har Statsbygg fået en liste med flere end 6000 mulige kontorpladser. Rygh vil ikke sige noget om, hvilke adresser der er de mest aktuelle.
Selskabet Oslo S Utvikling meddeler, at det har 15.000 kvadratmeter store lokaler ledige i Vismabygget i Bjørvika.
- Vi kan tilbyde kontorplads til mellem 600 og 800 mennesker, siger administrerende direktør Paul E. Lødøen, Oslo S Utvikling.
Det vurderes, at de norske ministerier har behov for et areal på mellem 50.000 og 75.000 kvadratmeter. Statsbygg understreger, at almindelige kontorlokaler ikke uden videre kan erstatte en regeringsbygning.
- Der er en del sikkerhedsmæssige forhold, som skal være i orden, siger Hege Njaa Rygh.
I det gamle regeringskvarter er det kun bygning R5, som det umiddelbart vil være muligt at flytte ind i, har fornyelses- og administrationsminister Rigmor Aasrud sagt.
Aasrud sagde mandag, at hele regeringskvarteret skal redesignes og relokaliseres på ny. Hun tilføjede, at skæbnen for den såkaldte Høyblokken, som rummer flere ministerier, er helt uafklaret.
- Politiet har endnu ikke frigivet blokken, og derfor kan der ikke foretages de vurderinger, der skal til for at kunne tage stilling til, om man skal begynde forfra eller om det vil være muligt at flytte tilbage efter endt renovering.
På den norske regerings hjemmeside kan borgere få oplysninger om, hvor ministerierne midlertidigt holder til.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie