En nyt computerstyret kameraapparat kan opdage og afsløre løgne alene ved at registre ansigtet på den person, som fortæller usandheden.
Det kan vise sig at blive et kraftfuldt værktøj til alskens sikkerhedsmæssige opgaver, når det bliver videre udviklet, lyder det forskerholdet, som står bag.
Maskinen, der netop er blevet offentliggjort på den britiske videnskabsfestival, fastslår i dag succesfuldt forskellen på løgn og sandhed i to ud af tre tilfælde, skriver BBC.
Det er et forskerhold fra universiteterne i Bradford og Aberystwyth, som har udviklet systemet i samarbejde med den britiske grænsekontrol.
Men det er ikke løgnen selv, men følelserne bag ansigtsudtrykket, som kamerasystemet forholder sig til. Vi har nemlig svært ved at skjule, hvis vi for eksempel er mistroiske, bekymrede eller bange.
Den videnskabelige tilgang bygger på en årelang research i, hvordan vi ubevidst og sommetider ufrivilligt fortæller omverdenen om vores følelser, når ansigtsudtryk ændrer sig efter humør og kropstilstand.
Alene øjenregionen fortæller kameraet en hel del, når vi blinker og bevæger øjnene, og pupillerne udvider sig og trækker sig sammen.
Men vi afslører også mere eller mindre ubevidst, hvordan vi har det, når vi rynker på næsen, synker spyttet, bliver blege, bider tænder, presser læberne sammen eller ånder kraftigt.
Denne viden bruges i kamerasystemet, der benytter sig af computeralgoritmer og samtidigt registrerer temperaturer i personers ansigter.
Senere på året forventes systemet at blive anvendt i en britisk lufthavn på forsøgsbasis.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie