Ny georgisk lovgivning kan stå i vejen for EU-medlemskab
Ifølge EU's udenrigschef, Kaja Kallas, er det op til den georgiske regering, om landet kan blive et EU-medlemsland. Lige nu bevæger landet sig ifølge hende i den forkerte retning. (Arkivfoto). Foto: Frederick Florin/Ritzau Scanpix
En georgisk lov om registrering af udenlandske agenter kan ifølge EU's udenrigschef underminere demokratiet.
Det georgiske parlament underminerer grundlaget for demokratiet i Georgien, og det kan have negative konsekvenser for landets vej mod EU.
Det oplyser EU's udenrigschef, Kaja Kallas, i en pressemeddelelse.
Tirsdag stemte det georgiske parlament en lov igennem om registrering af udenlandske agenter, som ifølge den georgiske regering minder om den amerikanske lovgivning på området.
Ifølge det regeringskritiske medie Civil Georgia kan loven være med til at kontrollere civilsamfundet og pressen. Det skriver nyhedsbureauet dpa.
Den amerikanske lov, som er udgangspunkt for den georgiske, kræver, at lobbyister og advokater skal registrere, hvis de arbejder for udenlandske interesser.
Det gælder ikke medier og organisationer.
Georgiske rettighedsorganisationer advarer imod, at loven i Georgien kan bruges imod organisationer, ngo'er og medier på grund af mangel på demokratiske institutioner i Georgien.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
- Sådanne handlinger er grundlæggende uforenelige med EU's værdier om demokrati, retsstatsprincipper og pressefrihed og langt fra noget, vi ville forvente af et kandidatland, oplyser Kaja Kallas i pressemeddelelsen.
Ifølge Kallas kan loven risikere at stigmatisere borgerrettighedsaktivisters arbejde. Derudover kan den true civilsamfundet, de uafhængige mediers overlevelse og underminere demokratiske beslutningsprocesser.
EU-udenrigschefen skriver, at størstedelen af den georgiske befolkning ønsker at være en del af EU.
Georgien søgte om EU-medlemskab i marts 2022 og fik status som kandidatland i december 2023.
- Georgiens tilbagevenden til et retning, der leder landet hen imod EU-medlemskab, er helt i hænderne på landets myndigheder, skriver Kaja Kallas.
Det kræver blandt andet, at regeringen stopper volden mod civile, løslader uretmæssigt tilbageholdte personer og suspenderer undertrykkende love.
Georgien befinder sig siden et omstridt valg i oktober 2024 i en forfatningskrise. Provestlige oppositionspartier mente, at valget var manipuleret, og det udløste masseprotester.
I november sagde den georgiske regering, at man ønskede at suspendere tiltrædelsesprocessen til at blive et EU-medlemsland indtil slutningen af 2028.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie