Ny kritik af Putin fra Merkel og Hollande over Ukraine
Frankrigs og Tysklands ledere klagede til Putin over "utilstrækkelige fremskridt" i Ukraine-konflikten.
Frankrigs præsident, François Hollande, og Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, beklagede, at der er sket "utilstrækkeligt med fremskridt i Ukraine-krisen", da de mandag havde en telefonsamtale med Ruslands præsident, Vladimir Putin, siger kilder tæt på den franske præsident.
- Forbundskansleren og præsidenten gjorde det klart, at det er nødvendigt at lægge mere pres på de forskellige parter, da der kun sker utilstrækkelige fremskridt, siger kilden dagen før udenrigsministrene fra Ukraine, Rusland, Frankrig og Tyskland mødes til kriseforhandlinger i Paris.
Samtalen mellem den tyske, den franske og den russiske leder mandag varede 45 minutter.
Den fandt sted, efter EU's udenrigsministre formelt vedtog at forlænge EU's økonomiske sanktioner mod Rusland yderligere et halvt år, så de fortsætter frem til udgangen af januar næste år.
Den 15 måneder lange konflikt i Ukraine har kostet næsten 6500 mennesker livet og tvunget over en million på flugt.
Ukraine og Vesten beskylder Rusland for at sende regulære soldater ind i det østlige Ukraine for at støtte separatisterne i regionerne Donetsk og Lugansk.
Moskva afviser beskyldningerne.
En våbenhvile, der blev indgået i februar, bliver dagligt brudt af sporadiske slag i konfliktzonen.
EU indførte i marts 2014 de første sanktioner mod Rusland på grund af konflikten i Ukraine og Ruslands annektering af halvøen Krim. Siden er der løbende kommet flere sanktioner til.
Ved et topmøde i marts besluttede EU's stats- og regeringschefer at koble de økonomiske sanktioner til kravet om en fuld gennemførelse af Minsk-fredsaftalen om våbenhvile i Østukraine.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie