Den nye runde forhandlinger indledes i Istanbul i Tyrkiet den 14. april, oplyser en talsmand for EU's udenrigschef, Catherine Ashton.
- Vi håber, at denne første runde vil frembringe et klima, der bidrager til konkrete fremskridt, siger talsmand Michael Mann.
De seneste forhandlinger mellem Iran og den gruppe af lande, der kaldes P5+1 - og som består af Sikkerhedsrådets fem permanente medlemmer USA, Kina, Rusland, Frankrig, Storbritannien samt Tyskland - fandt sted i januar 2011.
Møderne førte ikke til konkrete resultater.
Fra den iranske hovedstad, Teheran, lyder der en opfordring til de seks lande om at lade de nye forhandlinger bære præg af "ærlighed".
- Vi håber, at P5+1 vil komme til forhandlingsbordet med ærlighed, og vi vil ligeledes gøre en ærlig indsats, så begge lande opnår en win-win afslutning, siger Irans udenrigsminister, Ali Akbar Salehi.
Samtidig advarer han om, at de seks lande i P5+1 ikke skal forsøge at opstille betingelser for forhandlingerne, inden de skydes i gang i Istanbul lørdag.
Målet er, at "Iran opnår sine rettigheder og at P5+1 får lettet sine udtalte bekymringer", siger udenrigsministeren i en udtalelse, der er offentliggjort på parlamentets hjemmeside.
USA og dets allierede frygter, at Iran i hemmelighed er i færd med at fremstille atomvåben. Styret i Teheran afviser beskyldningerne og siger, at atomprogrammet udelukkede tjener fredelige formål.
USA og Israel har raslet med sablen og truer med at angribe de iranske atomanlæg, hvis diplomatiet ikke fører resultater med sig.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie