Økonomisk sværvægter: Rusland er på vej i uføre
Aleksej Kudrin - forudsiger dystre økonomiske tider for Rusland. Foto: Misha Japaridze/AP/POLFOTO
Misha Japaridze/AP/POLFOTO
Alexei Kudrin, der var finansminister fra 2000-2011, kritiserer præsident Putins økonomiske politik.
Rusland står overfor flere års økonomisk stagnation på grund af EU's sanktioner og krisen i Ukraine, og landet undlader at tage de beslutninger, der kræves, for at rette op på økonomien.
Det siger den tidligere russiske finansminister Alexei Kudrin, der besad posten fra 2000-2011.
Kudrin er kendt som en allieret til den russiske præsident, Vladimir Putin, og er dermed en af de vægtigste kritikere af regeringens økonomiske politik.
- Der bliver stagnation som nu. Der kan komme en recession. Vi kommer til at balancere på kanten af recession hele tiden, siger han og tilføjer, at der er brug for en ny regering for at opnå forandringer.
Han siger videre, at væksten bliver én procent lavere de næste tre år, end den ellers ville have været. I samme periode står Rusland overfor en isolation på de internationale markeder.
Det vil vare flere år, før Rusland igen kan låne internationalt.
- Jeg tror to-tre år. Det er det i hvert fald mindst, siger han.
EU's seneste sanktioner mod Rusland rammer blandt andre ledende medlemmer af det russiske parlament, som får indefrosset deres indeståender.
I alt er 24 navne føjet til listen over personer, og disse personer er samtidig forhindret i at rejse til EU-lande.
Selvom sanktionerne mod Rusland i forbindelse med landets involvering i Ukraine vejer tungt, er det ikke den største grund til, at Ruslands økonomi vil stagnere, lyder det.
- I dag er nedgangen i den russiske økonomi ikke så meget resultat af sanktionerne som en mangel på reform af det økonomiske system på et tidspunkt, hvor prisen på olie ikke stiger, men falder. Vi har brug for en anden økonomisk model, siger han.
Som eksempel på, hvad der er brug for, siger han, at omkring seks procent af bruttonationalproduktet, der bruges på tilskud, skal omdirigeres til andre områder som investering i infrastruktur.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie