Olaf Scholz vil advare Kinas præsident mod militær støtte til Rusland
Mandag landede Olaf Scholz i Shanghai i Kina. Tirsdag skal han videre til hovedstaden Beijing for at mødes med Kinas præsident, Xi Jinping, og premierminister, Li Qiang. Foto: Michael Kappeler/Ritzau Scanpix
Den tyske kansler, Olaf Scholz, er rejst til Kina for at fremme handel. Tirsdag skal han tale om sikkerhed og krigen i Ukraine med Kinas præsident, Xi Jinping.
Ritzau RitzauMurat Tamer, Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Tirsdag mødes den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, med Kinas præsident, Xi Jinping, i Beijing.
Scholz rejste til Kina i weekenden med en større tysk erhvervsdelegation på et diplomatisk fremstød, hvor han skal fremme handel.
Men det er ikke kun handel, som Scholz har på dagsordenen.
Når den tyske kansler tirsdag mødes med Xi Jinping, vil han advare den kinesiske præsident mod at yde militær støtte til Rusland.
Det sagde Scholz under et pressemøde i Shanghai mandag, skriver nyhedsbureauet dpa.
Annonce
- Den tætte relation mellem Kina og Rusland gør, at Beijing har mulighed for at udøve sin indflydelse på Rusland, har en kilde i den tyske regering sagt ifølge flere tyske medier.
Olaf Scholz vil desuden påpege over for Xi, at Rusland fører en erobringskrig mod Ukraine. Og han vil insistere på, at ingen må hjælpe med, at den lykkes.
Wettbewerb muss fair sein: kein Dumping, keine Überproduktion, aber verlässlicher Schutz von Urheberrechten. Auch darüber habe ich heute mit Studierenden der Tongji-Universität diskutiert, meiner ersten Station im chinesischen Shanghai. Danke für den Austausch! pic.twitter.com/I8Oo0uWiiT
— Bundeskanzler Olaf Scholz (@Bundeskanzler) April 15, 2024
- Det er også derfor, at vi opfordrer alle til at overholde sanktionerne og til at stoppe våbenleverancer, sagde Scholz ifølge dpa.
Han understregede, at det også gælder for varer, der kan bruges til både civile og militære formål.
Kina bliver betragtet som Ruslands vigtigste allierede og mistænkes for at levere sådanne varer.
Ruslands invasion af Ukraine er ikke kun et europæisk spørgsmål, lød det endvidere fra kansleren:
- Hvis invasionen skaber præcedens, er den en trussel mod fred og sikkerhed over alt på vores planet.
USA har vurderet, at Ruslands krigsmaskine i høj grad er afhængig af støtte fra Kina.
Sådan lød påstanden fredag fra amerikanske embedsmænd, der ønsker at være anonyme. Det skriver Reuters.
Olaf Scholz mødtes med unge studerende i Shanghai mandag. Foto: Michael Kappeler/Ritzau Scanpix
Satellitbilleder og drone- og missilteknologi er blot nogle af de ting, som Kina leverer til Rusland, lød det.
Annonce
- Vi mener, at det mest afgørende skridt, vi kan tage på nuværende tidspunkt for at støtte Ukraine, er at overtale Kina til at holde op med at hjælpe Rusland, vurderede en af embedsmændene.
- Rusland vil have svært ved at opretholde sin krigsindsats uden input fra Kina.
Embedsmændene sagde også, at USA's præsident, Joe Biden, har bragt emnet på banen i et nyligt telefonopkald med Xi Jinping.
Den kinesiske ambassade i USA har over for Reuters afvist de amerikanske påstande.
Ambassaden har udtalt, at Kina ikke har hjulpet nogen af parterne med våben.
Olaf Scholz har tidligere udtrykt, at han håber, at Kina og andre Rusland-venlige lande vil deltage i det planlagte fredstopmøde om Ukraine i juni i Schweiz.
Søndag besøgte Olaf Scholz den tyske industrikoncern Boschs brintteknologifabrik i Chongqing i Kina. Foto: Michael Kappeler/Ritzau Scanpix
Ifølge det schweiziske medie Neue Zürcher Zeitung ventes Joe Biden også at deltage. Det er dog ikke officielt bekræftet.
/ritzau/
Scholz ønsker et fair bilmarked uden prisdumping
* Den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, sagde under et pressemøde i Shanghai mandag, at kinesiske biler er velkomne i Tyskland og i Europa.
* Men konkurrencen skal være fair, og der skal ikke være hverken prisdumping eller overproduktion.
* Desuden skal ophavsret ikke krænkes, sagde Scholz.
* Olaf Scholz rejste i weekenden til Kina for at fremme handel. Tirsdag skal han mødes med Kinas præsident, Xi Jinping.
Kilde: AFP og Reuters.
/ritzau/
Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, sagde mandag på et pressemøde i Shanghai i Kina, at han vil advare den kinesiske præsident, Xi Jinping, mod at yde militær støtte til Rusland. Foto: Michael Kappeler/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Erhvervsformand: Hvorfor lukker de ikke en tysk sukkerfabrik?
Trist, træls og drønærgreligt: - Det hvide guld smuldrer mellem hænderne på os
Annonce: Snedkerkøkken pris og vejen til et realistisk køkkenbudget
Annonce: Et lavt månedligt beløb gør ikke nødvendigvis lånet billigt
Borgmester efter fabrikslukning: - Lige i dag er vi i knæ
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Politiet efterlyser fortsat kvinde fra Sakskøbing
Varer til december: Bygger lyskryds ved trafikeret landevej
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole