Op mod 30 formodede oprørere er dræbt i kampe med afghanske og internationale styrker i den nordlige Afghanistan
Blandt de dræbte er den øverste Talibanleder i Kunduz-provinsen, mulla Silab, siger en sikkerhedskilde.
Også tre afghanske politifolk blev dræbt i kampene, som fandt sted flere steder i Kunduz-provinsen fredag og natten til lørdag.
Provinsen ligger ved grænsen til Tadsjikistan, og der finder ofte voldelige sammenstød sted i regionen.
Området har ellers været relativt roligt sammenlignet med de sydlige og østlige dele af landet, hvor Taliban er talstærkt til stede.
Men i de seneste tre år er de militante oprørere også begyndt at stramme grebet om den nordlige provins, hvor 4500 tyske soldater er udstationeret.
Yderligere 500 soldater ventes at slutte sig til den nuværende styrke i løbet af de kommende måneder, og derudover vil 1200 amerikanske soldater begynde opførelsen af en ny militærbase i området i maj.
Når de ekstra soldater er på plads, ventes der en storoffensiv mod oprørerne i Kunduz Baghlan-provinserne.
Det vil være den første store operation mod de militante i den nordlige del af Afghanistan siden Talibans fald i 2001.
I øjeblikket er der flere end 125.000 Natosoldater i landet, og det antal vil formentlig stige til 150.000 i løbet af de næste par måneder.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie