Oscarvært lagde salen ned med jokes om hvide statuetter
Komikeren Chris Rock konfronterede de manglende nomineringer af sorte skuespillere under Oscar-showet.
Værten ved årets uddeling af Oscar-statuetterne, den amerikanske komiker Chris Rock, åbnede den årlige prisuddeling med en række hårdtslående jokes om racediversiteten - eller manglen på samme - blandt de Oscar-nominerede.
- Oscar-uddelingen er også kendt som de hvides People's Choice-award (amerikansk prisuddeling for populærkultur red.). Hvis de også nominerede værten, ville jeg ikke kunne få det her job. Så ville i alle kigge på Neil Patrick Harris (hvid skuespiller red.) lige nu, siger Chris Rock, der selv er sort.
Oscar-festen har i år været hårdt kritiseret for manglende nomineringer af sorte skuespillere. Det har resulteret i, at en række store stjerner har boykottet showet.
Samtidig har showet mødt sønderlemmende kritik på sociale medier under hashtagget #OscarsSoWhite.
For andet år i træk er alle de 20 nominerede i de primære skuespillerkategorier hvide.
Chris Rock er også selv blevet opfordret til at takke nej til at være vært ved showet, men den 51-årige komiker var flyvende ved uddelingen natten til mandag dansk tid.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters havde Chris Rock skrevet hele sin monolog til showet om, efter at kritikken af nomineringerne begyndte at rulle.
Rock langede hårdt ud efter skuespiller Jada Pinkett Smith, der boykottede Oscar-uddelingen sammen med sin mand, den noget mere kendte Will Smith.
- Når Jada boykotter Oscar-showet, er det lidt ligesom, hvis jeg boykotter Rihannas trusser. Jeg var ikke inviteret til at begynde med, jokede Chris Rock og blev mødt med stor latter fra salen.
Chris Rock blev udpeget som vært for Oscar-showet i oktober, længe før Oscar-akademiet havde offentliggjort sine nomineringer.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie