OVERBLIK: Det ved vi om flystyrtet i Egypten
Redningsmandskab arbejder søndag fortsat på at finde frem til ofre for flystyrt i Egypten.
Et russisk passagerfly styrtede lørdag morgen ned på Sinai-halvøen i Egypten. Ingen af de 224 personer, som var om bord, overlevede. Her er et overblik over det, vi nu ved om tragedien:
* Flyet var på vej fra den egyptiske ferieby Sharm el-Sheikh til Sankt Petersborg i Rusland.
* Det var af typen Airbus A321, var 18 år gammelt og har siden 2012 tilhørt det russiske selskab Kogalymavia, som også er kendt som Metrojet.
* Om bord var 224 personer - herunder 17 børn i alderen 2-17 år, syv besætningsmedlemmer og 200 passagerer. De fleste var russiske statsborgere.
* Ingen af passagerne overlevede, og søndag er erklæret national sørgedag i Rusland på grund af tragedien.
* Russisk og egyptisk redningsmandskab arbejder søndag på at finde frem til ofrene i en radius af 15 kilometer fra der, hvor flyet styrtede ned. 163 ofre er foreløbig fundet.
* Flyet lettede fra Sharm el-Sheik klokken 04.51 dansk tid lørdag morgen, men forsvandt fra myndighedernes radar 23 minutter senere.
* Flyvraget blev lokaliseret lørdag formiddag i et område omkring 100 kilometer syd for byen El-Arish på Sinai-halvøen.
* Efterforskere har fundet flyets sorte bokse og arbejder på at finde frem til, hvad der fik flyet til at styrte ned.
* Ifølge Egyptens minister for luftfart, Hossam Kamal, udsendte piloterne ingen nødsignaler eller fejlmeldinger, inden flyet styrtede ned. Det skriver den egyptiske avis Al-Ahram.
* Der har været meldinger om, at det kan have været en teknisk fejl, ligesom den islamistiske bevægelse Islamisk Stat i Sinai ifølge AFP hævder, at den har skudt flyet ned. Myndigheder afviser dog den sidste mulighed.
* Flere flyselskaber afventer efterforskningen og vil flyve deres fly uden om Sinai-halvøen. Det gælder eksempelvis Air France-KLM, tyske Lufthansa og Emirates.
Kilder: Reuters, AFP, BBC, Tass.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie