Palæstinensernes leder, Mahmoud Abbas, står fast på sit krav om, at Israel skal slukke cementblanderne og indstille byggeriet i bosættelserne, hvis han atter skal sætte sig til forhandlingsbordet og forsøge at finde en fredsløsning.
- Vi vil ikke acceptere forhandlinger, så længe byggeriet fortsætter, og det har vi gjort klart over for amerikanerne, siger Abbas efter et møde med den egyptiske præsident, Hosni Mubarak.
Abbas tilføjer, at han også gerne vil høre en forklaring fra den amerikanske regering på, hvorfor USA ikke har formået at lægge pres på Israel og få forlænget det midlertidige byggeforbud, der for nylig er udløbet for bosættelserne i Østjerusalem og på Vestbredden.
- Vi vil gerne vide, hvad der præcis skete mellem USA og Israel, siger han.
Abbas mødes med den amerikanske mellemøstudsending, George Mitchell, når han vender tilbage til Mellemøsten i næste uge.
Samtidig opfordrer den palæstinensiske chefforhandler, Saeb Erekat, USA til at anerkende en palæstinensisk stat som reaktion på Israels fortsatte byggeri.
Erekat rejste torsdag til Washington for at mødes med amerikanske topembedsmænd og drøfte, hvordan fredsforhandlingerne kan fortsætte.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie