Palæstinensisk ambassadør i Danmark vil ikke fordømme Hamas' angreb
Den palæstinensiske ambassadør i Danmark fordømmer ikke weekendens angreb, siger han til Jyllands-Posten.
Den palæstinensiske ambassadør i Danmark, Manuel Hassassian, vil ikke fordømme Hamas' angreb på Israel.
Det oplyser han til Jyllands-Posten.
Han bliver spurgt, hvorvidt han fordømmer weekendens handlinger, hvortil han svarer:
- Nej, du kommer ikke til at kunne uddrage det fra mig. Jeg er palæstinenser, og jeg lever under besættelse. Jeg ser, hvad Israel har gjort mod mit folk. Ingen beder dem om at fordømme det, de har gjort, siger han til avisen.
Manuel Hassassian tilføjer, at det ikke er en overraskelse at se en ny bølge af vold som reaktion på det, Israel har gjort mod palæstinenserne i kraft af at være en besættelsesmagt.
Han tillægger Israel hele ansvaret for, hvad der er sket, skriver mediet.
Statsminister Mette Frederiksen (S) mødtes tidligere i dag med Israels ambassadør David Akov ved den Israelske ambassade for at lægge en buket blomster og mindes de mange hundrede døde i Israel.
Hun kaldte her Hamas' angreb på Israel "terrorisme og angreb på menneskerettighederne, når det er værst".
- Vi udviser vores sympati og vores meget klare opbakning til Israel med en gentagelse af, at Israel har ret til at forsvare sig selv, siger hun.
Den danske regering mener ikke, at Israels egne handlinger gennem årene kan retfærdiggøre, at landet lørdag blev udsat for angreb af Hamas.
Udmeldingen kommer, efter at regeringen har besluttet at sætte en del af udviklingsstøtten til palæstinenserne på pause. Mette Frederiksen mener, at fokus må være på Hamas' handlinger.
- Der er ingen grund til at være relativ i denne situation. Hamas er en terrororganisation og står på EU's terrorliste, siger Mette Frederiksen tirsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie