Pave Frans er udskrevet fra hospitalet efter kort besøg
Paven, som har haft en række sundhedsproblemer på det seneste, har haft aflyst aftaler både lørdag og mandag. (Arkivfoto). Foto: Yara Nardi/Reuters
Til sin ugentlige audiens onsdag læste en af pavens hjælpere en passage op, da pave ikke var på toppen.
Pave Frans blev onsdag bragt til et hospital i italienske Rom for at blive undersøgt.
Det skriver det italienske nyhedsbureau ANSA ifølge Reuters.
Kort tid efter forlod han hospitalet igen. Det er uvist, hvad hospitalsbesøget drejede sig om andet end en undersøgelse.
Den 87-årige pave aflyste tidligere på dagen en af oplæsningerne til sin ugentlige audiens. Her lød begrundelsen, at han ikke følte sig på toppen.
I stedet læste en af hans hjælpere passagen op.
Paven, som har haft en række sundhedsproblemer på det seneste, har haft aflyst aftaler både lørdag og mandag. Vatikanet har begrundet det med, at paven har været ramt af en "mild influenza".
Til sin Angelus-bøn søndag i Vatikanstaten adresserede paven publikum, som han vanligt gør, men fik også hjælp af en assistent, skriver Reuters.
- Kære brødre og søstre, jeg har stadig en mild forkølelse, sagde paven og tilføjede, at en anden i stedet ville læse resten af bønnen op.
I december var paven også ramt af sygdom. Han aflyste en ellers planlagt tur til klimatopmødet i Dubai, på grund af hvad Vatikanet kaldte en influenzalignende sygdom og betændelse i luftvejene.
Desuden er paven ramt af en række skavanker. Ifølge Reuters har han svært ved at gå og jævnligt bruger han stok eller bliver kørt i en kørestol.
Onsdag ankom han til den ugentlige audiens i kørestol.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie