Pave Frans vil gøre Moder Teresa til Sankt Teresa
Kun formaliteter står i vejen for, at den albanske nonne og modtager af Nobels fredspris bliver helgenkåret.
Kongregationen for Salig- og Helgenkåring Processer i Rom, som beslutter, hvem der skal helgenkåres, skal tirsdag mødes for at diskutere, om Moder Teresa skal blive til Sankt Teresa, oplyser bispesædet i Rom mandag.
Den længe ventede beslutning anses for blot at være en formalitet, og det forventes, at pave Frans vil underskrive det dekret, som godkender helgenkåringen af modtageren af Nobels fredspris i 1979.
Den albanske nonne og missionær, med fødenavnet Agnes Gonxha Bojaxhiu, er blot en af fem kandidater til at blive helgenkåret af Vatikanet, men hun er klart den mest kendte af kandidaterne.
Kåringen forventes at finde sted 4. september, som er datoen for en i forvejen planlagt mindehøjtidelighed for Moder Teresa.
Det er stadig uklart, om paven vil føje et ønske fra den katolske kirke i Indien og rejse til Kolkata, tidligere kendt som Calcutta, for at afholde ceremonien, eller om den vil finde sted i Rom.
Flere end 300.000 pilgrimme kom til Rom i 2003 til Moder Teresas saligkåring, som er det første skridt på vejen mod helgenkåring.
Saligkåring er et romersk-katolsk ritual, hvor paven erklærer en afdød person for "salig". Det sker efter en større undersøgelse af personens livsførelse og eventuelle skrifter og mirakler, som personen har været en del af.
Moder Teresa er kendt over hele verden for hendes arbejde med fattige, syge og gamle i Kolkata, som er en af Indiens største byer, og det var også her, hun døde 5. september 1997.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie