Paven sammenligner aborter med nazismen under Holocaust
Pave Frans gjorde det i en tale til italienske familieforeninger klart, at han sidestiller abort med "drab på børn". Foto: Tony Gentile/arkiv/Reuters
Tony Gentile/Reuters
I stedet for at få foretaget en abort bør familier "acceptere de børn, Gud giver dem", mener Paven.
Det er et udtryk for en usund "smid væk-kultur", når forældre vælger ufødte børn fra på grund af mistanke om misdannelser eller alvorlige sygdomme.
Det mener den argentinskfødte pave Frans.
I en tale til medlemmer af sammenslutningen af italienske familieforeninger lørdag sammenlignede paven aborter med nazisternes raceudskillelse under Holocaust.
- Jeg siger det med smerte. I det sidste århundrede blev hele verden skandaliseret af det, nazisterne gjorde for at forfølge racens renhed. I dag gør vi det samme - med hvide handsker på, sagde paven.
Den 81-årige pave opfordrede i sin tale familier til at undgå at få foretaget aborter, som han kaldte "drab på børn", og i stedet "acceptere de børn, Gud giver dem".
Abort er i den romerskkatolske kirkes lære en så alvorlig synd, at det medfører udelukkelse fra kirken.
I 2016 gjorde paven det dog muligt for alle katolske præster på ubestemt tid at give syndsforladelse til kvinder, der får foretaget en abort.
Det skete med henvisning til, at ingen synd er "så stor, at Guds barmhjertighed ikke kan nå den og tørre den væk".
Pave Frans med det borgerlige navn Jorge Mario Bergoglio blev i 2013 udpeget som pave Benedikts efterfølger.
I løbet af sit første år som pave udtalte han sig kun sjældent om abort. Han ville gøre op med den "besættelse" af abort, som den katolske kirke tidligere havde dyrket, sagde han.
I stedet opfordrede paven til at vise barmhjertighed over for kvinder, der får foretaget abort. Men opfordringen og de åbne arme udløste massiv kritik fra konservative katolikker, og siden hen er tonen over for abort blevet skærpet.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie