Paven tillader præster at tilgive abort
Pave Frans har truffet endnu en beslutning om et skridt frem mod en mere åben og inkluderende kirke.
Pave Frans vil tillade alle præster at tilgive kvinder, der får abort, og som søger syndsforladelse i et helligt år, meddeler Vatikanet i et brev, der blev offentliggjort tirsdag.
Beslutningen, som den argentinske pave har truffet, er endnu et skridt frem mod en mere åben og inkluderende kirke.
Paven skriver, at mange kvinder gennemlever en "eksistentiel og moralsk krise", når de har afsluttet et svangerskab med abort. Han siger, at han har mødt mange kvinder, som er mærket af denne smertelige byrde.
Abort er i den romerskkatolske kirkens lære en så alvorlig synd, at det medfører en ekskommunikation - en udelukkelse fra kirken, som normalt kun kan tilgives af en særligt højtstående person - af en "penitenziere" - eller af en kristen missionær, siger Vatikanets talsmand, Ciro Benedettini.
Paven proklamerede i marts et ekstraordinært helligt år, som skal vare fra 8. december i år til 20. november næste år.
Det skete i forbindelse med toårsdagen for pavens indsættelse. Temaet for det hellige år er Guds barmhjertighed.
Hellige år er sjældne begivenheder i den romerskkatolske kirke. Det seneste var i 2000.
Ordinære hellige år finder sted hvert 25. år, mens et ekstraordinært helligt år kan proklameres for at markere en særlig begivenhed.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie