Polakker i titusindtal i protest mod regering og reform
Demonstrationen er blot den seneste af flere markeringer af oppositionens utilfredshed med regeringen.
Titusinder af polakker gik lørdag på gaden i den polske hovedstad, Warszawa, med krav om at regeringen ikke krænker landets forfatning.
Regeringen er kommet under massivt pres både i indland og udland, efter at den har gennemført en større reform af blandt andet forfatningsdomstolen.
Det lyder fra kritikere, herunder oppositionen, retlige eksperter og EU, at reformen lammer forfatningsdomstolen og medfører øget politisk indflydelse.
De siger, at reformen gør det vanskeligt for dommerne at vurdere og udfordre regeringens lovgivning.
Med både polske flag og EU-flag råbte demonstranterne i den polske hovedstad blandt andet "forfatning".
De opfordrer regeringen til at anerkende, at domstolen forleden afviste reformen som forfatningsstridig.
Dommen kom imidlertid ikke som den store overraskelse for det ledende Lov- og Retfærdighedspartiet (PiS), som på forhånd havde sagt, at det ikke vil acceptere en sådan afvisning.
PiS mener, at forfatningsdomstolen er for magtfuld og for nært knyttet til den foregående regering.
- For år tilbage demonstrerede polakkerne for at få ændret det politiske system, sagde Ryszard Petru, tidligere økonom i Verdensbanken, til menneskemængden med henvisning til fagforbundet Solidaritet.
- Nu protesterer vi for, at de ikke pludselig ændrer det, siger Petru.
Den polske regerings forsøg på at blokere forfatningsdomstolen underminerer retsstatens principper og demokratiet i landet, lyder det fra Venedigkommissionen under Europarådet.
Kommissionen kritiserede reformen af den polske domstolsreform i en rapport fredag.
Disse ændringer vil "ikke kun true retsstaten, men også et velfungerende demokratisk system", konkluderer kommissionen blandt andet.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie