Adskillige udenlandske journalister er blevet angrebet af politiet under et forsøg på at besøge en kinesisk systemkritiker i provinsen Shandong.
Det siger sammenslutningen af udenlandske journalister i den kinesiske hovedstad Beijing.
- Vi advarer journalister, der vil besøge aktivisten Chen Guangcheng. Det er vigtig at være meget opmærksom og forsigtig, hedder det i en udtalelse fra sammenslutningen.
Overfaldet skete i landsbyen Donshigu onsdag, da journalister fra den amerikanske tv-station CNN og avisen New York Times og franske medier som Le Monde og Le Nouvel Observateur.
Journalister, der har forsøgt at besøge systemkritikeren, er i de seneste dage også blevet angrebet af grupper af civile, der har smidt sten på mediefolkene og generet dem på anden måde.
CNN-journalisten Stan Grant fortæller, at sikkerhedspoliti stoppede hans tv-hold og bad dem forlade oprådet.
- Vi blev stoppet af politi og angrebet af grupper, som optrådte voldeligt over for os og andre mediefolk, fortæller han.
Flere journalister har desuden fået deres udstyr konfiskeret af politiet.
Andre journalister fortæller, at politiet ikke kom dem til hjælp, da de blev angrebet af de voldelige grupper, som befinder sig i landsbyen i nærheden af Chen Guangcheng.
Den 39-årige Chen og hans kone blev overfaldet og slået af politiet i sidste uge tæt ved deres hjem
Den blinde Chen har kritiseret sin husarrest på en internetvideo. Han blev løsladt i september efter fire års fængsel.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie