Politi anholder tre under aktion i belastet Bruxelles-bydel
Flere militante er vokset op i den belastede indvandrerkommune Molenbeek i Bruxelles, hvor tre personer lørdag aften blev anholdt under i alt fire ransagninger (arkivfoto). Foto: AP/Virginia Mayo
AP/Virginia Mayo
Ransagninger fandt sted i Molenbeek, hvor flere gerningsmænd fra angrebene i Paris og Bruxelles er opvokset.
Tre personer er anholdt, efter at belgisk antiterrorpoliti lørdag aften har gennemført flere ransagninger i Bruxelles-bydelen Molenbeek.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Talskvinde for anklagemyndigheden i den belgiske hovedstad Ine Van Wymersch oplyser, at politiet gennemførte i alt fire ransagninger.
Hun tilføjer, at der hverken er fundet våben eller sprængstoffer på de gennemsøgte adresser i bydelen, hvor flere militante ekstremister er udklækket.
Molenbeek har fået stor international opmærksomhed, fordi flere af gerningsmændene fra angrebet i Paris kom derfra.
Blandt andre Salah Abdeslam, der er den eneste overlevende af gerningsmændene, samt Abdelhamid Abaaoud, der menes at være hjernen bag angrebet.
130 mennesker mistede livet i angrebet i Paris 13. november 2015.
Også flere af gerningsmændene fra angrebet i Bruxelles i marts 2016 kom fra det belastede Molenbeek.
22. marts 2016 dræbte tre jihadister 32 mennesker i Bruxelles' lufthavn og i byens metro.
De tre personer, der blev anholdt under lørdagens ransagninger, skal ifølge den belgiske anklagemyndighed afhøres søndag.
Området, hvor ransagningerne fandt sted, blev lukket for trafik, da politiets specialenheder rykkede ind med maskingeværer. Det fortæller en journalist fra Reuters.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie