Populær streamer sigtet for voldeligt gavekaos i New York City
Ifølge flere amerikanske medier var der op mod 5000 mennesker til stede, da Kai Cenat dukkede op i New York City. Foto: Yuki Iwamura/Ritzau Scanpix
Kai Cenat er sigtet for at opildne til oprør, efter at hans møde med fans udviklede sig til voldeligt kaos.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Influenceren Kai Cenat, som har millioner af seere på sine kanaler på YouTube og Twitch, er blevet sigtet af politiet for at gøre oprør og opildne til oprør, efter at hans møde med fans i New York City fredag udviklede sig kaotisk.
Det oplyser politiet i den amerikanske delstat New York.
Den 21-årige influencer inviterede ifølge politiet sine mange fans til Union Square i New York City, hvor han lovede, at han ville dele Playstation 5-spillekonsoller ud.
Rygterne om gratis Playstation 5-spillekonsoller og et potentielt møde med stjerneinfluenceren spredte sig som en steppebrand, og i løbet af fredag samlede flere tusinde unge mennesker sig på Union Square.
Den store forsamling kom hurtigt ud af kontrol, og menneskemængden kastede flasker og andre genstande efter politiet. Flere blev set kravle op på biler, og nogle blev endda set på taget af den nærliggende metrostation.
Annonce
Omkring 1000 politibetjente måtte rykke ud for at få has på urolighederne. Flere tilstedeværende kom til skade.
Politichef Jeffrey Maddrey fortalte efterfølgende, at flere af hans betjente - og ham selv - var blevet ramt af menneskemængdens kasteskyts.
Politiet anholdte adskillige mennesker, efter at den store menneskemængde ved Union Square i New York City kom ud af kontrol fredag. Foto: Alexi J. Rosenfeld/Ritzau Scanpix
- Folk blødte fra deres hoveder og deres ansigter ... folk led herude, sagde han på et pressemøde.
Kai Cenat er kendt for sine livestreams på mediet Twitch.
Det er en hjemmeside, hvor man kan livesende video af de computerspil, man spiller, og hvor seere kan chatte med hinanden og donere penge til streameren. Kai Cenat laver også videoer på YouTube.
På Twitch har han over 6,5 millioner følgere. På YouTube har han knap 4 millioner.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned