Panamas præsident, Ricardo Martinelli, forsøgte at presse det amerikanske narkopoliti, DEA, til at aflytte sine politiske modstandere. Det viser et telegram til USAs udenrigsministerium fra ambassadøren i Panama, der netop er lækket af Wikileaks.
Ricardo Martinelli, der blev valgt til præsident sidste år, sendte en "kryptisk" besked til den amerikanske ambassadør i Panama. "Jeg har brugt for hjælp til at aflytte telefoner" lød beskeden, ifølge telegrammet, der er offentliggjort i den spanske avis El Pais.
- Han nævnte forskellige grupper og personer, som han mente burde aflyttes, og han gjorde ingen forskel på legitime sikkerhedstrusler og politiske modstandere, skrev den amerikanske ambassadør, Barbara Stephenson, i telegrammet til udenrigsministeriet.
Da ambassadøren afslog aflytningerne, beklagede præsidenten sig over, at hun var "for lovlydig". Han lod hende desuden forstå, at Panama ville indstille hjælpen til USAs regering i dens kamp mod narkosmuglere, hvis han ikke fik hjælp med aflytningerne.
Ricardo Martinelli siger, at der i telegrammet er tale om en "fejltolkning" og afviser, at han ville aflytte politikeres telefoner. Han siger desuden, at hans regering fortsat er engageret i kampen mod narkosmuglere og hvidvask af penge i Panama.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie