Præsident Obama skrotter fordelagtig asylaftale for cubanere
I december 2014 kom det første markante tøbrud mellem Cuba og USA, da de sammen erklærede, at de vil arbejde for en normalisering af forholdet mellem de to lande. Foto: AP/Desmond Boylan
AP/Desmond Boylan
Afskaffelsen af USA's særlige aftale for cubanere, der kan få asyl uden visum, træder i kraft med det samme.
Som en af sine sidste handlinger som præsident i USA sætter Barack Obama en stopper for den såkaldte "wet foot, dry foot"-politik, der har gjort det muligt for cubanere at få asyl i landet uden et visum.
Det oplyser Det Hvide Hus i en pressemeddelelse.
Afskaffelsen, som har været undervejs i flere måneder, træder i kraft med det samme.
Det skyldes en frygt for, at et større antal cubanere vil skynde sig at rejse over havet til den amerikanske stat Florida, inden aftalen bliver skrottet.
- Ellers ville man sætte liv på spil, siger en ansat i Kongressen til nyhedsbureauet Reuters.
Politikken "wet foot, dry foot", der oversættes til "våd fod, tør fod", har hidtil betydet, at cubanere, som blev opdaget på havet med retning mod USA, blev sendt retur til Cuba.
Men de, der nåede fastlandet, kunne få asyl, når fødderne rørte jorden - en unik aftale, som ingen andre lande har med USA.
Cuba og USA har under Obamas præsidentembede blødt deres forhold op efter mange årtiers uvenskab.
I december 2014 kom det første markante tøbrud mellem landene. Her erklærede de sammen, at de vil arbejde for en normalisering af forholdet. Året efter åbnede USA en ambassade i Cubas hovedstad, Havana.
Men den positive udvikling risikerer at få en brat ende.
USA's kommende præsident, Donald Trump, har blandt andet tweetet, at hvis ikke Cuba er villig til at lave "mere fordelagtige vilkår" for det cubanske og amerikanske folk, vil han afbryde forholdet.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie