Præsident: Ukraine har generobret 2500 kvadratkilometer land
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger fredag, at ukrainske styrker har generobret op mod 2500 kvadratkilometer land fra russiske styrker siden den ukrainske modoffensiv startet tidligere på efteråret. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
- Alene i denne uge har vore soldater befriet 776 kvadratkilometer land i Østukraine, siger Zelenskyj.
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger fredag, at ukrainske styrker har generobret op mod 2500 kvadratkilometer land fra russiske styrker.
Det er sket, siden den ukrainske modoffensiv startede tidligere på efteråret.
- Alene i denne uge har vore soldater befriet 776 kvadratkilometer land i Østukraine samt 29 bosættelser - deriblandt seks i Luhansk, siger Zelenskyj.
Til sammenligning svarer det område, som ifølge Zelenskyj er blevet generobret i denne uge, cirka til størrelsen på Esbjerg Kommune.
Det var i begyndelsen af september, at ukrainske styrker indledte en offensiv mod russisk-besatte områder i Kharkiv i det østlige Ukraine.
Samtidig har ukrainerne vundet terræn under en offensiv i Kherson i det sydlige Ukraine.
Det er det seneste i en række af russiske nederlag, som i den grad udfordrer den nylige russiske melding om at have annekteret Kherson og tre andre ukrainske regioner.
Onsdag underskrev den russiske præsident, Vladimir Putin, den lovgivning, der ratificerer annekteringen af regionerne. Det er Donetsk, Luhansk, Kherson og Zaporizjzja.
Fra 23. til den 27. september blev der holdt en række folkeafstemninger i de fire regioner.
Afstemningerne er affejet af Ukraine og vestlige regeringer, der kalder dem ulovlige.
Flere steder i regionerne er der kampe.
Fra Rusland lød det tidligere fredag, at russiske soldater har erobret jord i Donetsk.
Det skulle blandt andet være landsbyer nær den ukrainsk kontrollerede industriby Bakhmut. Byen har været under angreb i ugevis.
Rusland har for nylig eskaleret den nu syv måneder lange krig med annekteringerne.
Andre led i eskaleringen har været en yderligere militær mobilisering. Det har også været advarsler og trusler om mulig brug af atomvåben for at forsvare russisk territorium.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie