Præsidenterne Xi og Ma skriver historie i Asien
Der er tøbrud i Asien. Præsidenterne for Kina og Taiwan holder historisk topmøde i Singapore.
Kinas præsident, Xi Jinping, er ankommet til Singapore, men det officielle besøg overskygges af de begivenheder, der begynder, når en anden præsident kommer til bystaten lørdag.
Det er præsident Ma Ying-jeou, præsident i Taiwan, og han kommer til Singapore til et historisk topmøde med præsident Xi.
Kina og Taiwan har været på kant med hinanden siden afslutningen på den kinesiske borgerkrig i 1949. Begge parter har hævdet, at de repræsenterer det rigtige Kina.
Der er ingen tvivl om, hvem der taler med den dybeste røst af de to.
De kinesiske nationalister tabte borgerkrigen til kommunisterne og flygtede til Taiwan, hvor de så har forsøgt at fortælle omverdenen, at de udgør det rigtige Kina.
De har dog kun 23 millionerne mennesker i ryggen.
Det kommunistiske Kina derimod har næsten 1,4 milliarder indbyggere, er verdens næststørste økonomi, har atomvåben og en plads i FN's Sikkerhedsråd.
Så det ligner et topmøde mellem musen og elefanten. Imidlertid har musen en vennekreds, som gør topmødet vigtigere, end det umiddelbart ser ud til.
Under Den Kolde Krig erklærede USA sig klar til at forsvare Taiwan mod aggressioner fra Kina, som ifølge det tyske nyhedsbureau dpa fortsat har 1000 missiler, som peger mod Taiwan.
Taiwan har over årtierne udviklet sig markant anderledes end det røde Kina. Taiwan har altid haft vestlige varer - og vestlige våben - og har formet sin egen identitet og udviklet sin egen form for demokrati.
I 2008 kom Ma til magten i Taiwan. Han begyndte at arbejde for en tilnærmelse til Kina og sagde, at det vil føre til mere velstand i Taiwan.
Der er siden kommet direkte flyforbindelser, handelsaftaler og turisme. Men først i fjor kom de bilaterale møder op på regeringsniveau, og nu gælder det så et egenligt topmøde.
De internationale nyhedsbureauer skriver, at der ikke ventes at blive indgået aftaler på mødet i Singapore.
AFP skriver, at der er planlagt individuelle pressekonferencer efter mødet.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie