Premierminister May til sin regering: Vi skal levere brexit
Den britiske premierminister, Theresa May, meddeler regeringen, at de skal udelukke tanken om folkeafstemning.
Den britiske premierminister, Theresa May, siger til medlemmer af sin regering, at de er nødt til at sikre brexit. De skal udelukke tanken om en ny folkeafstemning og ethvert forsøg på at blive i EU gennem bagdøren.
Udtalelsen kommer forud for et uformelt regeringsmøde for nøgleministrene på Chequers, som er premierministerens landsted nordvest for London.
På mødes skal ministrene drøfte alle aspekter ved brexit og Londons fremtidige forhold til EU, oplyser BBC.
- Vi må fortsætte med at være meget klare og understrege, at brexit betyder brexit, og vi vil gøre det til en succes, siger Theresa May i en erklæring til sine ministre.
Forud for mødet på Chequers skriver britiske medier, at finansminister Philip Hammond angiveligt ønsker at forhandle en aftale med EU, som kan sikre, at briterne forbliver en del af det indre marked.
EU's kommissær for digital økonomi, Günther Oettinger, sagde tirsdag, at han tvivler på, at brexit bliver gennemført.
Oettinger siger, at han er klar over, at den britiske folkeafstemning i juni var bindende, men at han alligevel tvivler.
- Det er muligt, at opinionen vil ændre sig, hvis den økonomiske situation bliver forværret som følge af brexit-afstemningen. Under alle omstændigheder ville jeg ikke satse meget på, at brexit bliver gennemført, sagde Oettinger til den tyske avis Bild.
For at få sat gang i udmeldelsesprocessen må artikel 50 i Lissabontraktaten udløses. Derefter tager det to år, før Storbritannien er udmeldt.
Den britiske premierminister har sagt, at hun ikke vil aktivere artikel 50 i år.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie