Prorussisk præsident vinder afgørende valg i Armenien
Mange tror, at Armeniens præsident Sarkisian vil forsøge at blive valgt til premierminister i 2018, når hans tid som præsident er udløbet. Foto: AP/Davit Hakobyan
AP/Davit Hakobyan
Det republikanske parti har vundet et vigtigt valg i Armenien, hvor præsidenten beskyldes for valgfusk.
Armeniens republikanske parti har ifølge valgkommissionen i landet vundet det første valg i Armenien, siden forfatningen blev ændret, så parlamentet og premierministeren får mere magt.
Kritikere har længe advaret mod, at ændringerne har til formål at forlænge den prorussiske præsident Sersj Sarkisians politiske liv.
Mange tror, at Sarkisian vil forsøge at blive valgt til premierminister i 2018, når hans tid som præsident er udløbet.
Da 50,4 procent af stemmerne var optalt, udråbte den centrale valgkommission den prorussiske præsidents republikanske parti som vinder.
På det tidspunkt havde republikanerne 50,43 procent af stemmerne mod koalitionens 28,29 procent.
Det stærkt nationalistiske ARF fik 6,88 procent af stemmerne. Det betyder, at partiet bliver valgt ind i parlamentet.
Ifølge valgkommissionen var der en stemmeprocent på knap 61 procent.
Vesten har set valget som en demokratisk test for den lille nation, der traditionelt ikke skifter regeringer gennem en valghandling.
Sarkisian siger, at hans regering "har gjort enormt meget", for at afstemningen forløb uden problemer.
Men det er væltet ind med anklager om valgfusk.
Der har blandt andet været problemer med ny teknologi, der skulle bekræfte vælgernes identitet ved hjælp af deres fingeraftryk.
Hundredvis af vælgere, herunder præsident Sarkisian selv, blev ikke genkendt af systemet.
Oppositionen har længe inden valget anklaget præsidenten for at ville begå valgfusk.
Inden valget havde en EU-delegation og den amerikanske ambassade i Armenien i en fælles erklæring udtrykt bekymring over "anklager om intimidering af vælgere og forsøg på at købe vælgere".
Da præsidenten blev valgt i 2008, udbrød der voldelige demonstrationer, hvor ti personer mistede livet i sammenstød mellem politi og støtter af oppositionen.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie