Puigdemont deltager i høring om udlevering
Puigdemont er ankommet Justitspalæet i den belgiske hovedstad, siger en rådgiver for den catalanske politiker.
Carles Puigdemont, den afsatte catalanske leder, er fredag eftermiddag ankommet til en retssal i Belgien til en høring om Spaniens krav om at få ham udleveret.
- Puigdemont er ankommet Justitspalæet i den belgiske hovedstad, siger en rådgiver for den catalanske politiker til AFP.
Ved høringen, der blev indledt klokken 14.00, vil Carles Puigdemont og fire andre eksministre fra Catalonien forsøge at overbevise dommerne om, at de ikke skal udleveres til Spanien.
- Vi vil appellere til den belgiske dommer om at respektere de grundlæggende EU-rettigheder, siger en af Puigdemont advokater, Michele Hirsch, forud for høringen.
Spaniens krav om udlevering er en følge af deres rolle i den løsrivelsesproces, som der blev banet vej for, da catalonierne 1. oktober stemte om uafhængighed.
For omkring to uger siden satte en belgisk undersøgelsesdommer Puigdemont og de fire andre ministre på fri fod. Det skete efter et ti timer langt retsmøde, oplyste den belgiske anklagemyndighed.
Løsladelserne skete på betingelse af, at Puigdemont og de fire tidligere ministre ikke forlader Belgien uden en dommers tilladelse.
Belgien har 60 dage til at afgøre, om de fem skal udleveres til Spanien.
Den spanske premierminister, Mariano Rajoy, har udskrevet valg til et nyt parlament i Catalonien 21. december.
Puigdemonts parti, PDeCAT, opstiller Puigdemont ved valget.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie