Redningsfolk finder 21 ud af 22 ofre efter flystyrt i Nepal
Dette syn mødte redningshold, da de mandag fandt et styrtet lille passagerfly med 22 personer om bord i Thasang i den nordvestlige del af Nepal. Flyet forulykkede lørdag. Foto: Fishtail Air Pvt Ltd/Reuters
Talsperson siger, at man forsøger at få de døde efter flystyrt fragtet til hovedstaden Katmandu.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Redningshold i Nepal har mandag fundet 21 ud af de 22 personer, der var med på et lille passagerfly, som i weekenden styrtede ned i et isoleret område i den nordlige del af landet.
Det bekræfter Nepals hær ifølge AFP.
- 21 lig er blevet fundet, og redningshold leder efter den sidste, siger hærens talsmand, Narayan Silwan.
Bestræbelser på at få fragtet ligene af de døde til Katmandu er i gang, fortalte en talsmand for lufthavnen i landets hovedstad til Reuters.
Det lykkedes eftersøgningshold at finde det styrtede fly mandag. Det nepalesisk fly har været savnet siden lørdag.
Annonce
Talsmanden for Nepals hær har på Twitter delt et billede af et flyvrag på en bjergside. Her kan man tydeligt se flyets registreringsnummer.
Ifølge nyhedsbureauet dpa blev flyet fundet i distriktet Mustang i Nepal. Der var tale om flytypen DHC-300 Twin Otter.
Der var fire indere, to tyskere og 16 nepalesere om bord på flyet.
Flyet var lettet fra lufthavnen i turistbyen Pokhara med kurs mod Jomsom, der er en populær turistdestination og mål for pilgrimsrejsende omkring 80 kilometer nordvest for Pokhara.
Det styrtede fly var ejet af flyselskabet Tara Ai, der er et datterselskab af Yeti Air.
Tara Air havde dets sidste fatale ulykke i 2016, da et fly med 23 personer om bord styrtede ind i en bjergside i Myagdi-distriktet.
Nepals luftfartsindustri har haft kronede dage de seneste år på grund af transport af varer og personer mellem svært tilgængelige egne.
Dog har industrien også været plaget af dårlig sikkerhed på grund af ringe træning og vedligehold.
EU har gjort det forbudt for alle nepalesiske flyselskaber at flyve i EU's luftrum af sikkerhedshensyn.
Flyvemaskinen fra Tara Air, der styrtede ned i Nepal med 22 personer om bord, ses her lande i lufthavnen i Pokhara 11. april i år. Foto: Nicolas Economou/Reuters
Nepal har nogle af verdens mest komplicerede landingsbaner, der kan være tæt på snedækkede bjergtoppe og være en udfordring for selv erfarne piloter.
Annonce
Desuden kan vejret i landets bjergegne skifte på kort tid, hvilket kan skabe farlige forhold at flyve i.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie