Rettighedsgruppe melder om 63 døde i protester i Nicaragua
Protesterne i Nicaragua skyldes upopulære politiske reformer. Søndag fik de voldsomme uroligheder og meldingen om flere dræbte præsident Daniel Ortega til at trække omstridte planer om pensionsreformer tilbage. Foto: Scanpix/Rodrigo Arangua
Scanpix/Rodrigo Arangua
Der har fundet en massakre sted, siger direktøren for en rettighedsgruppe om situationen i Nicaragua.
63 mennesker meldes dræbt i optøjer og protester i Nicaragua. Mindst 15 andre savnes.
Det oplyser en ikkestatslig rettighedsgruppe ifølge nyhedsbureauet AP. Oplysningen er ikke bekræftet fra officielt hold.
Ifølge Den Permanente Kommission for Menneskerettigheder er mindst 160 mennesker såret af skud, herunder ni personer, der har mistet et øje.
- Det, der fandt sted, var en massakre, siger gruppens direktør, Marcos Carmona.
Myndighederne i Nicaragua har ikke kommenteret dødstallet fra rettighedsgruppen. Det seneste dødstal fra myndighederne kom mandag og lød på 12.
Protesterne i Nicaragua skyldes upopulære politiske reformer. Søndag fik de voldsomme uroligheder og meldingen om flere dræbte præsident Daniel Ortega til at trække omstridte planer om pensionsreformer tilbage.
Ligesom mange andre lande kæmper Nicaragua med voksende underskud i pensionssystemet. Pensionskassen har for øjeblikket et underskud på 460 millioner kroner.
De planlagte reformer ville medføre større indbetalinger og mindre udbetalinger, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Urolighederne har kastet Ortega ud i en af sine største politiske kriser, efter at han i den seneste omgang kom til magten for 11 år siden.
Protesterne mod reformplanerne brød ud i midten af sidste uge.
Blandt de dræbte er en journalist. Miguel Angel Gahona filmede lørdag et sammenstød mellem demonstranter og politi i byen Bluefields, da han blev ramt af et skud.
Det var formentlig en snigskytte, som dræbte ham, rapporterer lokale medier ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Vi tror, at det var en snigskytte, der affyrede skuddet. Det var ikke de unge mennesker. De eneste, der var bevæbnede, var politiet, fortalte en journalist efterfølgende til tv-stationen Canal 15.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie