Robert F. Kennedys vaccineskeptiske søn vil være USA's præsident
Robert F. Kennedy Junior er den anden demokrat efter Marianne Williamson, som har formaliseret sit kandidatur til præsidentvalget i 2024. (Arkivfoto). Foto: Hans Pennink/Ritzau Scanpix
Vaccineskeptikeren Robert F. Kennedy har formaliseret sit kandidatur til USA's præsidentvalg i 2024.
Robert F. Kennedy Junior, søn af USA's tidligere justitsminister Robert F. Kennedy, bliver den anden demokrat til at formalisere sit kandidatur til præsidentvalget i USA i 2024.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Den 69-årige politiker og advokat har indgivet sine papirer og er dermed nu officielt en kandidat til posten, skriver nyhedsbureauet.
Hvis han skal betragtes som et reelt bud på landets næste præsident, skal han dog vinde en nominering i Det Demokratiske Parti i landets primærvalg. Indtil videre er hans eneste modstander forfatteren og aktivisten Marianne Williamson.
Det forventes dog, at også Joe Biden, landets nuværende præsident, vil stille op. Den 80-årige Biden har endnu ikke officielt meldt ud, at han er klar til endnu en valgperiode i spidsen for landet, men gør han det, regnes han for favoritten.
Robert F. Kennedy Junior er søn af Robert F. Kennedy, som var justitsminister for sin bror præsident John F. Kennedy, og som blev likvideret af Sirhan Sirhan i 1968.
Han er nevø af John F. Kennedy, som også blev likvideret.
Kennedy Junior er i dag forfatter og miljøadvokat.
Han er især blevet kendt de seneste to årtier, hvor han har spredt konspirationsteorier om faren ved vacciner. Især under coronapandemien fik han opmærksomhed for sit syn på vaccinerne mod covid-19.
I begyndelsen af 2022 holdt han blandt andet en tale til en demonstration, hvor han kritiserede regeringens vaccinekrav.
- Det øjeblik, hvor de giver dig et vaccinepas, forvandles alle dine rettigheder til privilegier, som beror på din lydighed over for vilkårlige regeringskrav, sagde han dengang.
- Det gør dig til en træl.
Demokraternes officielle præsidentkandidat skal findes i de demokratiske primærvalg næste år. De kommer til at foregå mellem februar og januar.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie