Roms vælgere kræver vildsvin ud af byen
Det er ikke usædvanligt at se et vildsvin i Rom nu om dage. De smæsker sig blandt andet i skrald. Foto: Remo Casilli/Reuters
Remo Casilli/Reuters
Der er snart borgmestervalg i Rom, og nu er sagen om vildsvin på gaderne blevet et emne i valgkampen.
Det er blevet så almindeligt at se vildsvin på gaderne i nogle af kvartererne i Italiens hovedstad, Rom, at borgerne er ved at have fået nok.
De kræver handling, så problemet med dyrene er blevet en del af valgkampen.
Der skal vælges ny borgmester i oktober.
- Jeg er bange. En gang så jeg dem, mens jeg skulle ud og smide mit skrald ud. De fulgte efter mig, fortæller Rosa Carletti om plagen fra de vilde svin.
Problemet er taget til over de seneste år, mens myndighederne i Rom har haft meget besvær med at indsamle skrald.
Store bunker af skrald på gaderne har tiltrukket vildsvin.
Den afgående borgmester hedder Virginia Raggi. Hun kommer fra det venstreorienterede 5-Stjernebevægelsen.
Hun giver sine politiske modstandere skylden for, at der er vildsvin i gaderne.
Tidligere i denne måned lagde hun sag an mod den politiske ledelse i Lazio-regionen, hvor det socialistiske parti PD har magten.
Hun mener, at vildsvinene kommer fra Lazio, og PD i Lazio burde have holdt dem hos sig selv.
Forkert adresse, siger PD i Lazio. Kontrollen med dyrene ude på landet ligger hos en stribe småkommuner med grænser op til Rom.
Roberto Gualtieri er PD-medlem i Rom og prøver også at blive hovedstadens borgmester. Han betegner sagsanlægget mod partifællerne i Lazio som "en joke".
Han mener, at det er den afgående administration i Rom, som har skylden og ikke har været opgaven voksen.
Også Giorgia Meloni, der er borgmesterkandidat for højrefløjen, giver den afgående borgmester skylden.
- I stedet for at være borgmester har Raggi helt grundlæggende optrådt som zoolog, siger Meloni.
- Der er vilde vildsvin, der er rotter så store som labradorer, og der er dræbermåger. Vi har set det hele.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie