Rørt Joe Biden gik på scenen ved Demokraternes konvent
- Jeg lover, at jeg kommer til at være den bedste frivillige i Harris' og Walz' kampagne, sagde Joe Biden i slutningen af sin tale ved Demokraternes Partikonvent. Efter talen omfavnede Kamala Harris præsidenten. Foto: Kevin Wurm/Reuters
Joe Biden gik på scenen til højlydte bifald, da han sent mandag aften holdt tale ved Demokraternes konvent.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Det var en tårevædet Joe Biden, der sent mandag aften lokal tid gik på scenen på førstedagen af Demokraternes partikonvent i Chicago.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Den 81-årige præsident, der for knap en måned siden trak sig som demokraternes præsidentkandidat til det forestående præsidentvalg, blev introduceret af datteren Ashley.
Forinden havde partiets nye præsidentkandidat Kamala Harris til manges overraskelse kortvarigt vist sig på scenen, hvor hun takkede Biden for at være en "fantastisk præsident".
Da Biden trådte op på scenen, var det til højlydte bifald fra de fremmødte partimedlemmer. I kor råbte de, "Vi elsker dig, Joe".
Annonce
En smilende præsident tørrede tårerne af kinderne og svarede publikum på deres råb og klapsalver.
- Jeg elsker jer, sagde han og tilføjede:
Joe Biden måtte tørre et par tårer af kinderne, efter hans datter havde introduceret ham ved Demokraternes konvent. Foto: Yalonda M. James/Ritzau Scanpix
- Jeg elsker det her job, men jeg elsker mit land endnu højere.
- Er I klar at stemme for frihed? Er I klar til at stemme på demokratiet og for USA? Lad mig spørge jer: Er I klar til at vælge Kamala Harris og Tim Walz?, sagde han i begyndelsen af sin tale ifølge Reuters.
Under talen satte han også flere stød ind mod Republikanernes kandidat ved præsidentvalget 5. november, Donald Trump, som han kaldte "en taber".
Han opfordrede de amerikanske vælgere til at "sætte en anklager i Det Ovale Værelse i stedet for en dømt forbryder".
Kamala Harris har en baggrund som anklager i delstaten Californien, mens Trump i maj blev kendt skyldig i blandt andet at forfalske dokumenter.
Joe Biden talte fra scenen i Chicago i omkring en time, og henvendte sig undervejs direkte til sin vicepræsident og partiets præsidentkandidat.
Han kaldte blandt andet Harris for "det bedste håb for at bevare det amerikanske demokrati".
Fremmødte demokratiske partimedlemmer viftede med skilte og råbte "Vi elsker dig, Joe", da præsidenten trådte på scenen ved Demokraternes partikonvent sent mandag aften lokal tid. Foto: Win Mcnamee/Ritzau Scanpix
- Jeg lover, at jeg kommer til at være den bedste frivillige i Harris' og Walz' kampagne, sagde Biden ifølge AFP, inden Kamala Harris igen gik på scenen for at omfavne præsidenten.
Annonce
Demokraternes partikonvent strækker sig over fire dage. Under konventet forventes Kamala Harris formelt at blive udpeget som parties præsidentkandidat.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie