Rumænske socialdemokrater går mod comeback efter brandkrise
- Jeg er nået frem til en løsning, som jeg håber kan opnå accept, siger de rumænske socialdemokraters leder, Liviu Dragnea, som peger på tidligere udviklingsminister som premierminister efter valget 11. december. Foto: AP/Vadim Ghirda
AP/Vadim Ghirda
Efter valg 11. december peger socialdemokratisk leder på tidligere minister som Rumæniens premierminister.
I Rumænien er landets største parti, Socialdemokratiet (PSD), klar til at pege på en kandidat til posten som premierminister efter valget 11. december.
Det skal være tidligere udviklingsminister Sevil Shhaideh, meddeler partileder Liviu Dragnea til den rumænske præsident, Klaus Iohannis.
- Jeg er nået frem til en løsning, som jeg håber kan opnå accept. Derved kan en ny regering findes, så budgettet kan blive vedtaget inden 15. januar, siger Dragnea.
Præsident Klaus Iohannis har taget fat på to dages sonderinger med alle politiske partier.
Han ventes at præsentere en ny premierminister fredag.
Sammen med det allierede parti Alde fik PSD absolut flertal i parlamentet. De to partier sidder på 250 af forsamlingens 465 sæder.
Dermed ventes ingen større udfordringer i processen med at sammensætte en ny regering.
Det har været ventet, at PSD ville gøre comeback som regeringsparti, efter en politisk krise der blev udløst af en fatal brand på en natklub i Bukarest.
Efter branden 30. oktober 2015 gik titusindvis af vrede rumænere på gaden for at tvinge daværende premierminister Victor Ponta og hans PSD-ledede regering til at gå af.
Efterforskningen af branden har vist, at sikkerhedsprocedurer ikke blev overholdt på natklubben. 64 mennesker omkom.
Mange rumænere mener, at korruption ledte til, at natklubben på trods af disse overtrædelser havde de nødvendige tilladelser til at afvikle et show med fyrværkeri indendørs.
Efterspillet tvang Ponta af posten som premierminister. Siden har landet været ledet af en teknokratregering.
Socialdemokraterne havde krævet, at Dragnea skulle være premierminister.
Problemet er, at den 54-årige leder i øjeblikket afsoner en betinget dom for valgsvindel. Og det bringer hans kandidatur i tvivl.
Præsident Klaus Iohannis har slået fast, at han ikke vil udpege en person med et plettet generalieblad som premierminister.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie