Rusland afviser ønske om FN-undersøgelse af gasangreb
Ifølge både Storbritannien og Syrien er nervegassen sarin blevet brugt i et formodet kemisk angreb i Syrien.
Rusland har som ventet nedlagt veto mod en resolution i FN's Sikkerhedsråd, som er fremsat af USA, Storbritannien og Frankrig.
Målet med resolutionen var at få sat gang i en international undersøgelse og fordømmelse af sidste uges formodede kemiske angreb i byen Khan Sheikhoun. Den ligger i den syriske provins Idlib.
Det er ottende gang, at Rusland nedlægger veto mod en fordømmelse af Syrien.
Resolutionen ville blandt andet have krævet af den syriske regering, at den tilbød flyplaner, flyjournaler og anden information om militære operationer på dagen for angrebet.
Samtidig skulle regimet have oplyst navnene på de personer, der fløj, og tillade FN-efterforskere adgang til luftbaser.
Der er fem faste medlemmer af FN's Sikkerhedsråd: USA, Storbritannien, Frankrig, Rusland og Kina.
Et permanent medlem af Sikkerhedsrådet har magt til at nedlægge veto og dermed forkaste et forslag.
Af de i alt 15 medlemmer af FN's Sikkerhedsråd stemte to lande imod resolutionen. Det var Bolivia, som også stemte nej.
Derudover afholdt Etiopien, Kasakhstan og Kina sig fra at stemme. Kina har tidligere nedlagt veto mod seks resolutioner angående Syrien, siden krigen brød ud for seks år siden.
Knap 90 personer har mistet livet i angrebet. Her blev der ifølge både Storbritannien og Tyrkiet brugt den farlige nervegas sarin. Gassen er klassificeret som et masseødelæggelsesvåben.
USA og flere vestlige lande peger på Syrien som de skyldige. Natten til fredag reagerede amerikansk militær ved at bombe en syrisk luftbase nær Homs.
Det syriske regime har afvist anklagerne. Det samme har Rusland, der er Syriens vigtigste allierede.
Russerne hævder i stedet, at syriske kampfly ramte et lager, hvor oprørere opbevarede kemiske våben.
Efter angrebet blev de 15 medlemmer af FN's Sikkerhedsråd indkaldt til hastemøde for at drøfte en resolution. Den fordømte det formodede angreb og krævede det undersøgt.
Også her nægtede Rusland at bakke op om resolutionen.
Ved et pressemøde tirsdag opfordrede Ruslands præsident, Vladimir Putin, dog til en grundig efterforskning af angrebet.
- Vi mener, at enhver hændelse af denne art bør efterforskes officielt, sagde præsident Vladimir Putin ifølge Tass.
Det samme har udenrigsminister Sergej Lavrov gentaget onsdag aften efter et møde med sin ministerkollega fra USA, Rex Tillerson.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie