Rusland nedskyder 75 ukrainske droner i løbet af natten
En røgsøjle rejser sig fra et olieraffinaderi i Tuapse i Rusland. Billedet er fra en video, som blev offentliggjort 17. maj og viser et tidligere angreb mod olieraffinaderiet. (Arkivfoto). Foto: Video Obtained By Reuters/Reuters
Olieraffinaderi har taget skade og en fører af traktor har mistet livet i landsby efter droneangreb i Rusland.
Rusland har nedskudt 75 ukrainske droner natten til mandag - herunder 8 nær den russiske by Tuapse ved Sortehavet, hvor det russiske olie- og gasselskab Rosneft har et raffinaderi.
Det siger det russiske forsvarsministerium mandag på beskedtjenesten Telegram ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Olieraffinaderiet har taget skade efter angrebene, oplyser talspersoner fra Krasnodar-regionen, hvor Tuapse ligger.
Det oplyses ikke, om der er dræbte eller tilskadekomne i forbindelse med angrebet på raffinaderiet.
Også det russiske statsmedie RIA beretter om skader på olieraffinaderiet efter droneangrebene.
Vragrester fra en nedskudt drone igangsatte en ildebrand på raffinaderiet, som senere blev slukket, lyder det fra ledelsen i Krasnodar-regionen på Telegram.
Omfanget af skaderne på raffinaderiet er uvis.
Tidligere lød det ellers fra Segei Boiko, som er distriktsleder i Tuapse, at ingen infrastruktur har taget skade.
Raffinaderiet i Tuapse er adskillige gange siden krigens begyndelse i 2022 blevet udsat for ukrainske droneangreb.
Rusland røber sjældent omfanget af skader efter ukrainske angreb.
45 af de 75 droner blev skudt ned over Rostov-regionen i det sydvestlige Rusland, 15 blev skudt ned over Sortehavet og det Azovske Hav, 8 over Krasnodar-regionen, hvor Tuapse ligger, samt enkelte droner over regionerne Belgorod, Voronezj og Smolensk, lyder det fra forsvarsministeriet.
I Belgorod har en mandlig fører af en traktor mistet livet under angrebet, mens mandens kone er såret, oplyser Belgorod-regionens lokale guvernør, Vyacheslav Gladkov, ifølge Reuters.
En kilde fra det ukrainske forsvar har ifølge Reuters bekræftet, at Ukraine står bag angrebet på olieraffinaderiet.
Ukraine har flere gange tidligere sagt, at angreb mod Ruslands militær, energiinfrastruktur og transportinfrastruktur er som svar på Ruslands angreb mod ukrainsk territorie.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie