Russisk jagerfly afskar et tysk Orion-fly over Østersøen
Spændinger er taget til over Østersøen mellem Nato og Rusland siden invasionen af Ukraine sidste år.
Rusland sendte mandag jagerfly op for at afskære et tysk Orion-fly på dets kurs over Østersøen tæt på den russiske grænse. Det oplyser det russiske forsvarsministerium.
Orion-flyet skal have ændret kurs efter konfrontationen, og det krydsede ikke grænsen til Rusland.
Det tyske fly var af typen P-3, som blandt andet bruges til maritim overvågning.
fra den russiske Østersøflåde var det et SU-27 kampfly, som sporede det tyske fly nær den russiske grænse, og som blev sendt op for at eskorterede Orion-flyet ud over Østersøen. Det oplyser det nationale russiske forsvars kontrolcenter.
- Den russiske reaktion blev udført i nøje overensstemmelse med internationale regler om anvendelse af luftrum over neutrale farvande - uden at krydse flyruter og uden farlig flyvning tæt på et fly fra en anden stat, skriver det russiske udenrigsministerium.
Episoden fandt sted, kort tid efter at den tyske forsvarsminister, Christine Lembrecht, trådte tilbage.
Det gjorde hun efter flere måneders krise som følge af massiv kritik over Berlins tøvende reaktioner på Ruslands invasion af Ukraine samt flere dårligt håndterede sager.
Hendes fratræden kommer, blot få dage før ukraines militære forsvarsgruppe, der koordinerer våbenleverancer til Kyiv, mødes på luftbasen Ramstein i Tyskland.
Spændinger er taget til i luftrummet over Østersøen mellem Nato-landene og Rusland siden russerne invaderede Ukraine i februar sidste år.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie