Rystet af det værste uvejr i over 30 år
- Uvejret har hærget to tredjedele af vort land. Dette er den værste naturkatastrofe i 30 år, siger den slovenske premierminister, Robert Golob, efter at landets nationale sikkerhedsråd lørdag havde været samlet til et møde om omfattende ødelæggelser og oversvømmelser i det alpine land.
Jure Makovec/Ritzau Scanpix
Ifølge den slovenske premierminister Robert Golob har ekstreme regnskyl hærget to tredjedele af landet.
Slovenien er blevet rystet af det værste uvejr i landets nyere historie.
- Dette er den værste naturkatastrofe i 30 år, siger den slovenske premierminister, Robert Golob.
Udtalelsen faldt, efter at landets nationale sikkerhedsråd lørdag havde været samlet til et møde om de omfattende ødelæggelser og oversvømmelser i det alpine land.
- Uvejret har hærget to tredjedele af vort land, siger han.
Voldsomme regnskyl var lørdag aftagende, men Golob siger, at der er sket ødelæggelser for over en halv milliard euro (over 3,75 milliarder kroner).
Rednings- og oprydningsarbejde var i fuld gang lørdag, hvor vejrsituationen gradvist blev normaliseret.
Ekstreme regnskyl begyndte at falde torsdag i det centrale og nordlige Slovenien. Landsbyer blev afskåret fra omverdenen, og al trafik blev ramt af store forstyrrelser.
Mindst tre personer er omkommet under uvejret - en slovener og to hollandske statsborgere.
Atomkraftværket Krsko, som ligger ved den oversvømmede flod Sava, blev sat i forhøjet alarmberedskab under regnen, men situationen var normaliseret tidligt lørdag.
Byen Crna na Koroskem, der ligger godt 100 kilometer nord for hovedstaden, Ljubljana, er fortsat afskåret fra omverdenen. Nødhjælp må flyves ind til indbyggerne af hærens helikoptere.
- Vi hørte først en sirene og så en mere. Og så var det pludselig som en hel tsunami, siger en mand i 50'erne, som står ved siden af sit delvist ødelagte hus.
- Vand strømmede ned i køkkenet. Det eneste, vi kunne gøre, var at tage børnene med op på den øverste og etage og vente på redningsmandskabet, siger Mateja Hribar Ziherl, som er leder af den lokale oversvømmede børnehave.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie