Den terrorsigtede Anders Behring Breivik er på vej til retsmødet i byretten i Oslo, hvor han fremstilles kl. 11.
Det bliver det første åbne retsmøde, som han deltager i, siden han den 22. juli begik massakren i Oslo og Utøja. 77 mennesker blev myrdet.
Breivik blev kørt ud af Ila-fængslet i Bærum omkring kl. 09.15. i en hvid bil.
Retsmødet drejer sig om fortsat varetægtsfængsling af Breivik. Anklagemyndigheden begærer ham varetægtsfængslet i yderligere 12 uger.
Han har foreløbig siddet 16 uger i varetægtsfængsel.
I byretten i den norske hovedstad er der trængsel. Der er plads til omkring 300 mennesker i retssalen, og af dem vil mindst 48 være blandt andet overlevende og pårørende
Dertil kommer masser af pressefolk. Ifølge byrettens oplysninger drejer det sig om omkring 170 journalister og fotografer fra både Norge og udlandet.
Ifølge Breiviks forsvarere har den terrorsigtede sagt, at han ikke regner det for usandsynligt, at han bliver skudt i forbindelse med sin første offentlige optræden siden massakren.
Flere pårørende har udtrykt frygt for, at Breivik vil benytte det åbne retsmøde som en talerstol for sine ekstremistiske synspunkter.
Som udgangspunkt har presse og tilhørere ikke tilladelse til at referere fra retsmødet, men referatforbuddet kan ophæves af dommeren.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie