Et afgørende retsmøde i sexsagen mod den tidligere IMF-chef Dominique Strauss-Kahn er blevet udsat tre uger, siger franskmandens advokater.
Høringen i New Yorks højesteret er allerede blevet flyttet fra den 18. juli til den 1. august. Og nu er næste retsmøde fastsat til den 23. august.
Strauss-Kahns advokater opfordrer anklagemyndigheden til at droppe sagen, hvor franskmanden er anklaget for et sexovergreb mod stuepigen Nafissatou Diallo, når næste retsmøde står.
- Vi er gået med til at udskyde statushøringen med dommer Obus fra den 1. august til den 23. august, oplyser advokaterne William Taylor og Benjamin Brafman.
- Vi kan forstå, at distriktsadvokaten fortsætter efterforskningen. Vi håber, at han den 23. august er nået frem til en beslutning om at droppe sagen.
Anklagemyndighedens kontor har ikke givet nogen grund til udsættelsen. Myndighederne siger blot, at efterforskningen fortsætter.
Sagen mod Strauss-Kahn er blevet svækket alvorligt, efter det er kommet frem, at stuepigen har løjet i sin asylansøgning og er kommet med flere modstridende oplysninger under forhør.
For få dage siden stod Nafissatou Diallo for første gang frem i offentligheden. Her tordnede hun mod Strauss-Kahns advokater, som ifølge stuepigen har spredt rygter om, at hun er prostitueret.
Hun sagde også, at hun ville sikre, at Strauss-Kahn ikke kan bruge sin magt og penge til at købe sig ud af fængsel.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie