Den tomme stol efter chefen for Den Internationale Valutafond (IMF), Dominique Strauss-Kahn, skal hurtigt genbesættes, siger formanden for den franske præsident Nicolas Sarkozys regeringsparti, UMP.
- Jeg kan ikke se, hvordan han kan udføre jobbet som chef for IMF. Så det spørgsmål må afklares i de kommende dage, siger Jean-Francois Copé efter et møde i partiet.
Strauss-Kahn blev anholdt lørdag i New York og sidder nu varetægtsfængslet for anklager om seksuelle overgreb mod en stuepige på et hotel i den amerikanske storby.
Han afviser alle anklager.
Den amerikanske finansminister, Timothy Geithner, øger ligeledes presset for at finde en afløser, da han onsdag sår alvorlig tvivl om Strauss-Kahns muligheder for at fortsætte på posten.
- Han er tydeligvis ikke i en position, hvor han kan lede IMF, siger Geithner i sin første officielle udtalelse om sagen.
Japan, der efter USA er den næststørste bidragyder til IMF, mener derimod, at det er for tidligt at tage hul på diskussionerne om en afløser i chefstolen.
- På nuværende tidspunkt er det for tidligt overhovedet at overveje det, siger en talsmand for den japanske regering.
Lederkrisen i IMF kommer på et tidspunkt, hvor valutafonden kæmper for at få bugt med en dyb og kompleks finanskrise i Europa.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie