Saudi-Arabien udskyder piskeslag til liberal aktivist
50 piskeslag til blogger i Saudi-Arabien er udskudt Foto: POLFOTO/APAP/POLFOTO
Den liberale blogger Raif Badawis helbred er for dårligt til, at han kan modtage de næste 50 piskeslag.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Styret i Saudi-Arabien har fredag udskudt 50 piskeslag til den liberale blogger Raif Badawi. Udsættelsen kommer på grund af Badawis helbredstilstand, efter at han i sidste uge fik de første 50 af de 1000 piskeslag, han er blevet idømt. Det oplyser Reuters.
- Fængselslægen har konstateret, at Raif Badawis helbred ikke muliggør hans piskeslag i dag, siger en talsmand fra familien til nyhedsbureauet AFP.
Bloggeren er dømt for at fornærme islam på sin hjemmeside, og straffen på 1000 piskeslag skal afsones ved 50 piskeslag hver fredag over 20 uger.
Den 9. januar fik han de første 50 piskeslag, som har gjort så store skader på Badawis helbred, at lægerne vurderer, han ikke kan modtage de næste 50. Det skriver Amnesty International i en pressemeddelelse.
- Sårene fra sidste gang er ikke helet i en sådan grad, at han kan stå endnu en omgang igennem, skriver Amnesty.
Annonce
Lægen, der foretog lægetjekket, har ifølge Amnesty anbefalet, at piskeslagene udsættes til næste uge.
Sagen har fået international opmærksomhed, da de første piskeslag faldt blot få dage efter terrorangrebet mod det franske satiremagasin Charlie Hebdo i Paris. Her blev terroristerne filmet på vej væk fra redaktionen råbende: "Profeten er blevet hævnet."
Ud over 1000 piskeslag i fuld offentlighed er Badawi idømt 10 års fængsel og en bøde på en million riyals - svarende til små 1,5 millioner kroner.
Badawi blev i juni 2012 dømt for cyberkriminalitet og for ikke at adlyde sin far, efter han lavede hjemmesiden "Free Saudi Liberals", hvor politiske og religiøse forhold skulle være til diskussion.
Straffen dengang lød på syv års fængsel og 600 piskeslag, men efter en appelsag i 2013 blev straffen øget til 10 år og 1000 piskeslag.
Dommen er blevet kritiseret af EU og USA, der har anbefalet Saudi-Arabien at droppe straffen.
Saudi-Arabien udskyder piskeslag til liberal aktivist. Her er det en støttedemonstration i Canada Foto: POLFOTO/PAPOLFOTO/PA
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie