Saudi-Arabiens magtfulde kong Abdullah er død
USA's præsident, Barack Obama, roser afdød saudiarabisk konge, der bliver efterfulgt af kronprins Salman.
Saudi-Arabiens kong Abdullah er død efter længere tids sygdom. Det oplyser det statslige tv i Saudi-Arabien tidligt fredag.
Kronprins Salman, der er bror til Abdullah, er udråbt til ny konge.
Abdullah, der menes at være født i 1924 og dermed blev 90 år, har regeret Saudi-Arabien siden 2005, men reelt har han ledet landet siden midten af 1990'erne, da hans forgænger, Kong Fahd, blev ramt af et invaliderende slagtilfælde.
I sin tid som konge var Abdullah kendt for revolutionerende reformer, og han bliver efter sin død hyldet af blandt andre USA's præsident, Barack Obama.
- Som leder var han altid oprigtig og havde mod til at udtrykke sin holdning. En af disse holdninger var hans urokkelige og stærke tro på vigtigheden af det amerikansk-saudiske forhold som en drivkraft til stabilitet og sikkerhed i Mellemøsten og resten af verden, siger Obama i en skriftlig udtalelse.
- Det nære og stærke partnerskab mellem vore to lande er en del af kong Abdullahs eftermæle, siger Obama videre.
Kong Abdullah har været indlagt med lungebetændelse i flere uger. Han afgik ved døden klokken 01 natten til fredag lokal tid. Ifølge CNN vil han blive begravet fredag.
Kong Salman, der menes at være 79 år, har udnævnt prins Muqrin som ny kronprins.
Salman har siden 2012 været forsvarsminister og var før det guvernør i provinsen Riyadh gennem fem årtier.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie