Seks dræbt ved russisk flystyrt

Mindst seks mennesker blev dræbt, da et transportfly fra det russiske indenrigsministerium kort før midnat natten til søndag dansk tid, styrtede ned i den østlige Yakutia-region. Det oplyser det russiske nyhedsbureau Ria-Novosti.

Ilyushin-76 flyet, der havde 11 mennesker om bord, styrtede ned kort efter at være lettet fra lufthavnen i Mirnyi. Det oplyser en lokal embedsmand fra sikkerhedsministeriet til nyhedsbureauet.

- Seks lig er blevet fundet på ulykkesstedet og redningsmandskab leder efter de øvrige, sagde embedsmanden, der tilføjede at flyet ikke havde nogen last.

Årsagen til flystyrtet er endnu ikke kendt.

/ritzau/AFP

Mindst seks mennesker blev dræbt, da et transportfly fra det russiske indenrigsministerium styrtede ned i Yakutia-regionen.

Offentliggjort Sidst opdateret