Selvmordsbomber dræber mindst 15 i Somalia
To voldsomme eksplosioner i en restaurant har kostet mindst 15 mennesker livet i Mogadishu, hovedstaden i Somalia.
Det siger lokalt politi.
- Indtil nu har vi fundet 15 døde. Blandt dem er to lokale journalister og to politibetjente, siger general Abdullahi Bariase.
Antallet af sårede ved aktionen, der fandt sted midt i byen tæt ved et teater, er fortsat uklar torsdag aften.
- De sårede er alle sendt til byens hospitaler. Hvor mange har vi ikke overblik over, siger Bariase, der leder den politimæssige efterforskning.
Eksplosioner skete, da to mænd med bomber på sig gik ind i restauranten og detonerede sprængstofferne.
Hvem der står bag den blodige aktion er endnu uklart. Men lokale embedsmænd formoder, at det er medlemmer af oprørsbevægelse al-Shabaab, der står bag.
Gruppen, der har nære kontakter til al-Qaeda, har svoret, at den vil nedkæmpe regeringen i Mogadishu.
Gruppen sendte onsdag flere væbnede grupper ind i den krigshærgede by, hvor grupperne opsatte kontrolposter flere steder.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie