Senatet i Italien vil stække dets egen magt voldsomt
Italiens premierminister, Matteo Renzi, har vundet en stor sejr med en første godkendelse af reform i Senatet.
Senatet i Italien har godkendt et forslag, der begrænser dets magt, så parlamentets øverste hus blandt andet mister mulighed for at fælde en siddende regering.
Afstemningen er en stor sejr for den italienske premierminister, Matteo Renzi, som med reformen mener, at landet bliver lettere at regere.
Senatet vil blive reduceret fra 320 til blot 100 medlemmer, og forsamlingens mandat til at stoppe lovgivning indskrænkes markant.
Reformen har fortsat lang vej, før den kan føres ud i livet.
Da reformen kræver en ændring af forfatningen, skal forslaget igennem Senatet igen og to gange igennem Underhuset. Efterfølgende skal det til folkeafstemning.
Det meste af oppositionen forlod Senatet før afstemningen, som Renzis koalition vandt med 178 mod 17 stemmer.
Italiens forfatning efter Anden Verdenskrig gav lige stor magt til parlamentets to kamre i et forsøg på at forhindre, at en ny diktator som Benito Mussolini skulle snuppe magten.
Siden har flere valglove rykket balancen, og skiftende premierministre - og dem har der været mange af - har kæmpet med at sikre sig flertal i begge kamre.
- En lang periode med ufuldendt politik er ovre. Reformerne gennemføres. Italien forandres, skriver Renzi på Facebook.
Regeringen har et spinkelt flertal på under 10 sæder i Senatet, og et af partierne i Renzis koalition, Demokratisk Parti (PD), har udtrykt bekymring over reformforslaget.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie