Senatet i South Carolina vil indføre henrettelse ved skydning
Delstat er løbet tør for dødelige indsprøjtninger. Senatet tænker i nye retninger for at udføre dødsstraffe.
Senatet i South Carolina har sagt god for en lov, der vil tilføje skydning af en henrettelsespeloton som en mulighed for dødsdømte.
Det skriver nyhedsbureauet AP.
Hvis loven også bliver vedtaget af underhuset i delstaten og underskrevet af guvernøren, vil dødsdømte selv kunne vælge at blive henrettet af en deling soldater eller andre ved skydning.
Som det forholder sig nu, kan South Carolina ikke udføre nogen henrettelser, da staten er løbet tør for dødelige indsprøjtninger og ikke kan få fat i nye.
Dødsdømte kan selv vælge mellem en dødelig indsprøjtning og den elektriske stol.
Da indsprøjtningen ikke kan udføres, vælger den dødsdømte blot den mulighed for at undgå at blive henrettet, skriver AP.
Derfor har guvernøren i delstaten, Henry McMaster, bedt statens lovgivende forsamlinger om at give ham en anden mulighed for at genstarte henrettelserne i delstaten, som i næsten ti år ikke har henrettet nogen.
- Dødsstraffe vil fortsætte med at være en del af loven et stykke tid. Så hvis den skal blive, bør den være human, siger medlem af Senatet Dick Harpootlian ifølge AP.
Han mener, at hængninger er for brutal en metode, og at den elektriske stol ofte ender med, at den dødsdømte "brænder ihjel".
Loven om henrettelsespelotoner blev vedtaget med stemmerne 32-11 i Senatet, og flere demokrater stemte for.
Den nye lov, som altså fortsat kræver godkendelse af guvernøren og underhuset for at blive til virkelighed, holder fast i den dødelige indsprøjtning som metode, hvis altså staten har mulighed for at udføre indsprøjtningen.
Men den kræver, at fængselspersonale anvender den elektriske stol, hvis ikke staten har de tilgængelige dødelige indsprøjtninger, og i så fald kan den dødsdømte selv vælge at blive skudt i stedet, skriver AP.
Repræsentanternes Hus i delstaten overvejer for tiden en lignende lov - dog uden henrettelsespelotonen. Men Senatets udgave kan potentielt ende i Repræsentanternes Hus ifølge AP.
Lige nu er skydning af henrettelsespelotoner fortsat en del af loven i Utah, Oklahoma og Mississippi.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie