Senator og kamppilot: Jeg blev voldtaget af officer
Martha McSally, som var den første kvindelige jagerpilot i kamp for USA, siger, at hun blev voldtaget.
Den amerikanske senator Martha McSally, som var den første kvindelige jagerpilot, der blev sendt i kamp for USA, siger onsdag, at hun blev voldtaget af en officer.
- Gerningsmændene misbrugte deres magtpositioner på en raffineret måde, og i et tilfælde blev jeg udnyttet og derefter voldtaget af en overordnet officer, siger hun under en høring i Senatet om seksuelle overgreb i militæret.
Hun siger, at hun var skamfuld og forvirret efter voldtægten.
- Jeg gav mig selv skylden. Jeg var flov, siger hun.
McSally, som i dag er 52 år, er medlem af det republikanske parti og valgt i Arizona.
- Jeg forholdt mig tavs om det i mange år, men senere i min karriere, da militæret kæmpede med skandaler og ikke reagerede tilstrækkeligt på dem, fandt jeg det nødvendigt at fortælle folk om det. Jeg var også en overlever, sagde McSally ved høringen i senatsudvalget.
Hun tilføjede, at hun var rystet over, hvordan hendes forsøg på at fortælle om oplevelsen blev håndteret, og at hun på den baggrund var tæt på at forlade luftvåbnet efter 18 år.
- Som mange ofre, følte jeg, at systemet voldtog mig igen, sagde hun.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie