Kirgistans overgangsregering har udkommanderet sikkerhedsstyrker for at nedkæmpe nye sammenstød mellem etniske grupper flere steder i det centralasiatiske land.
Uroen kommer godt at par uger efter, at oppositionen tvang præsident Kurmanbek Bakijev fra posten og i eksil.
Tilhængere af Bakijev har, siden han blev afsat, protesteret mod den ny regering og gennemført flere overfald på tilhængere af de nye magthavere.
Deres aktioner og udbredt lovløshed i landet truer overgangsregeringens forsøg på at sikre kontrol over landet og opretholde lov og orden, siger eksperter.
Mandag omkom fem personer og 11 blev kvæstet under uro i en landsby lige uden for hovedstaden Bisjkek. Tirsdag var der igen uroligheder i den sydlige del af landet, hvor Bakijev havde sin højborg.
Sammenstødene står mellem etniske russere og tyrkere med oprindelse i Georgien på den ene side og muslimske grupper på den anden.
Den fortsatte uro i Kirgistan skaber bekymring i Rusland og USA, der begge har store vigtige militære flybaser i landet. USA har opfordret de stridende grupper til ro og tilbageholdenhed, mens Rusland har lovet at beskytte russiske statsborgere.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie