Skolebørn er dræbt af artillerigranater i Syrien
Syrisk bombardement af Det Østlige Ghouta. Området har været belejret af den syriske regeringshær i fire år og er netop blevet beskudt igen med artilleri. Billedet er fra 25. september, da området også blev beskudt. Foto: ritzau/AP
ritzau/AP
Flere granater har ramt indgangen til en skole i Ghouta-regionen i Syrien. Adskillige børn meldes dræbt.
Syriske regeringsstyrker har beskudt flere områder i den oprørskontrollerede Østlige Ghouta-region med artilleri.
Der meldes om mindst ti dræbte, heraf op til fem børn, der blev dræbt af granater på en skole.
- Nogle granater faldt ved indgangen til skolen og dræbte fem børn, siger observatørgruppen Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder.
En kilde i civilforsvaret, der arbejder i de bombarderede områder, siger, at tre børn blev dræbt på skolen og 15 såret.
Oprørerne i det Østlige Ghouta svarede igen og sendte artillerigranater mod udkanten af den syriske hovedstad, Damaskus.
Der meldes om 13 sårede ved denne beskydning.
Eskaleringen kommer et døgn efter, at en FN-konvoj kørte ind i den belejrede Østlige Ghouta-region.
I konvojen var der længe savnet mad og medicin til anslået 40.000 mennesker.
Senest, en konvoj nåede frem til området, var 23. september.
Det Østlige Ghouta har været belejret af Syriens præsident Bashar al-Assads regeringshær i de seneste fire år.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie